Spring til indhold

Nabo til byggeriet

Vordingborg Kommune vil gøre alt, hvad vi kan for at begrænse generne fra byggepladsen mest muligt. Der vil dog i perioder forekomme støj, vibrationer og øget tung trafik til og fra byggepladsen.

Vi har stillet krav til G.V.L. Entreprise om, at:

  • Arbejdstiden på byggepladsen holdes i tidsrummet 07-17 på hverdage. Dette gælder også leverancer til byggepladsen. Weekendarbejde kan bevilliges under helt særlige forhold.
  • Særligt støjende bygge- og anlægsarbejde må kun udføres på hverdage i tidsrummet 08-16.
  • Byggepladsen, byggepladsveje samt omliggende offentlige og private veje og gader skal renholdes, i det omfang disse måtte blive forurenet af trafikken til og fra byggepladsen.
  • I forbindelse med jordhåndering skal der dagligt opryddes og renholdes ved offentlige og private gader og veje.
  • Byggepladsen skal afskærmes med byggepladshegn og trådhegn.

Bliv løbende orienteret om byggeriet

Vi vil løbende orientere om fremdriften og ændringer af tidsplaner mv. på rådhusbyggeriet her på hjemmesiden.

Du er også velkommen til at kontakte os på telefon 55 36 25 70 på alle hverdage, hvis du har spørgsmål eller vil gøre os opmærksom på forhold vedrørende byggeriet.